Vaekstkapital Invest A/S er en selvforvaltende alternativ investeringsfond (AIF), der investerer inden for Private Equity og Fund of Funds med fokus på europæiske FinTech virksomheder og relaterede brancher.
Fonden investerer direkte i virksomheder eller indirekte via special purpose vehicles (SPV’er) og andre alternative investeringsfonde.
Investeringerne omfatter europæiske aktiver og virksomheder med løbende cash flow eller klart definerede exitmuligheder, herunder videresalg eller kapitalisering. Hver investering foretages på baggrund af en analytisk vurdering af afkastpotentiale og risikoprofil, enten som selvstændig investering eller som del af en samlet portefølje.
Investeringerne kan struktureres som direkte ejerskab, medejerskab via SPV’er eller fonde samt som udlån til virksomheder, fonde eller underliggende aktiver. Der investeres udelukkende med sikkerhed i form af ejerskab af aktiver i Europa eller ved udlån til europæiske aktiver. Lån uden pant kan alene ydes, hvis låntager ikke har øvrige kreditorer, eller hvis der foreligger kompenserende sikkerheder.
Fonden investerer i hele Europa.
"Om Fonden" er udarbejdet af Vaekstkapital Invest (Selskabet) og er udelukkende til orientering og udgør ikke en fuldkommen virksomhedsbeskrivelse eller et prospekt. Ingen person bør købe eller tegne aktier i Selskabet, medmindre dette sker på oplyst grundlag. Denne side udgør ikke eller indgår ikke som en del af, og skal ikke fortolkes som, et tilbud om at sælge eller udstede, eller en opfordring til at købe eller tegne aktier, eller andre værdipapirer i Selskabet.
Fondens omkostninger beregnes i PRIIP KID efter gældende regler.
Den anbefalede investeringshorisont er 10 år. Efter 10 år vil den årlige omkostningsmæssige konsekvens af faste fees udgøre 2,23% i det moderate scenarie. Herudover udgør succes fee 7,04% da investor så vil have modtaget 9,27% i afkast efter alle omkostninger. Er afkastet mindre vil succes fee også reduceres ligesom det vil øges hvis afkastet øges. Der betales kun succes fee hvis investor får et positivt afkast