De første 100 dage med Trump

I går var det 100 dage siden, at Donald Trump indtog Det Hvide Hus. Og hold nu fast en turbulent tid, hvor finansmarkederne er blevet kastet ud i en sjælden blanding af handelskrig, politisk uro og økonomisk usikkerhed.

Her gennemgår vi de vigtigste begivenheder – og forklarer, hvorfor aktier, renter, forventninger til økonomien, olie og guld har reageret, som de har

‍

Første bølge: Told mod nabolande og øget grænsekontrol

I Trumps første måned som præsident annoncerede han nye toldsatser på 10–25% på varer importeret fra Canada og Mexico. Begrundelsen var todelt: Trump ønskede at presse landene til at samarbejde om en skærpet grænsekontrol for at dæmme op for illegal immigration og bekæmpe den stigende opioidkrise, særligt indsmugling af fentanyl fra Mexico.

For markederne var bekymringen, at stigende handelsbarrierer kunne presse virksomhedernes omkostninger op og dæmpe væksten, særligt fordi Canada og Mexico er USA’s vigtigste handelspartnere. Mange vigtige forbrugsgoder – f.eks. amerikanske biler - bliver delvist produceret i Canada og Mexico, og bliver derfor pålagt told.

‍

"Befrielsesdag": Da handelskrigen for alvor brød ud

Den 2. april 2025 udråbte Trump en "Liberation Day". Armeret med sit papskilt med toldsatser på verdens lande, sendte Trump chokbølger gennem de finansielle markeder. Han annoncerede, at USA ville indføre en generel told på 10% på alle importerede varer, i tillæg til særtold på op til 50% på udvalgte lande, herunder EU og Kina.

Ifølge Trump var logikken klar: Lande, der solgte meget mere til USA, end de købte, førte en uretfærdig handel – og skulle straffes. Han pegede især på EU, hvor USA har et underskud i samhandlen på varer på omkring 10%. Hvis man medregner serviceydelser, er underskuddet dog kun cirka 3%.

Aktiemarkederne reagerer

En toldkrig mod alt og alle er én til én lærebogsvejledningen til at skabe en recession, og det lod de finansielle markeder Trump-administrationen vide. Det ledende S&P 500-indeks faldt de efterfølgende to dage med hele 10% procent, hvorefter Trump satte sin »gengældelsestold« på alle lande ned til 10% procent i 90 dage – med undtagelse af Kina, som i skrivende stund er pålagt op til 145% told.

Baggrunden for kursfaldene var sammensat:

• Højere omkostninger: Virksomheder, især indenfor industri, teknologi og forbrugsgoder, stod pludselig overfor dyrere importvarer og usikre forsyningskæder.
• Lavere global vækst: Handelskrige mindsker investeringer og bremser økonomisk aktivitet på tværs af landegrænser.
• Øget usikkerhed: Når fremtiden bliver mere uforudsigelig, kræver investorer højere risikopræmier – og det presser aktiekurserne.

Særligt eksporttunge sektorer som industri, bilproduktion og teknologi er blevet hårdt ramt.

Mens aktierne bragede ned, faldt dollaren og renterne steg. En treenighed, der signalerede markedernes smuldrende tiltro til den amerikanske økonomi (for slet ikke at tale om Tesla-aktien, der siden toppen i december er faldet med 40 procent på Musk-usikkerhed og kollapsede salgstal i Europa og Kina).

Per dags dato er det amerikanske indeks nede ca. 8% fra starten af april, men hele 17% hvis man tager højde for faldet i dollar-kursen. Til sammenligning er det danske C25-indeks nede med ca. 8%.

Renter, inflation og dollaren: En giftig cocktail

Trump har presset på for lavere renter for at stimulere økonomien. Når renten er lavere, er det billigere at låne, og dermed vil virksomheder lave investeringer, som ellers ikke ville have kunnet svare sig.

Men centralbanken er ifølge forfatningen uafhængig, og direktøren Jerome Powell nægtede at give efter det politiske pres. Tværtimod argumenterede Powell for, at højere toldsatser kunne føre til højere inflation, fordi importvarer blev dyrere.

Sammenhængen er simpel: Højere priser på varer betyder højere inflation, og for at holde inflationen i skak, bliver centralbanken nødt til at holde renterne høje eller hæve dem yderligere. Som resultat er den amerikanske 10-årige statsrente steget fra ca. 4,1% til 4,7%.

Denne kombination af højere renter, svagere dollar og lavere vækst forventninger har forstærket nedturen på aktiemarkederne. Har du amerikanske aktier i din portefølje, har valutakursen nok ikke været din ven på det seneste. Den amerikanske dollar er nemlig blevet svagere over for den danske krone, med ca. 10% – og det betyder, at dine aktier falder ekstra i værdi, når de omregnes til kroner.

Med andre ord: Selv hvis kursen på dine aktier i USA kun er faldet lidt, kan dit afkast se værre ud herhjemme, fordi du også taber på valutakursen. En dobbelt mavepuster for danske investorer.

Frygt og flugt: VIX-indekset stiger, olieprisen styrtdykker – og guldet glimter

Ikke overraskende steg nervøsiteten i markederne kraftigt: VIX-indekset, som måler forventet volatilitet (proxy for usikkerhed), sprang til knap 50 – det højeste niveau siden  under coronakrisen.

Olieprisen er faldet fra ca. 80 dollar til 65 dollar pr. tønde, presset af lavere vækstforventninger globalt og dermed lavere efterspørgsel. Det svarer til et fald på godt 20%. Selvom lavere benzinpriser giver forbrugerne en umiddelbar gevinst, rammer faldende oliepriser den amerikanske økonomi hårdt. Energisektoren beskæftiger millioner af jobs, bidrager massivt til BNP og udgør rygraden i flere staters økonomi. Når oliepriserne falder, dykker skatteindtægter, jobs går tabt, og virksomhedernes indtjening bliver ramt.

Guldprisen ​er omvendt steget fra 2.050 dollar til over 2.400 dollar pr. ounce i løbet af april – altså over 20% - da det anses som en ”sikker havn”.

Hvad byder fremtiden?

Efter 100 dage med Trump er verdensøkonomien præget af øgede handelsbarrierer, højere renter og stigende usikkerhed. Den amerikanske regnskabssæson står for døren, og forsigtigheden vil være altdominerende. Virksomhederne aner ikke, hvad de skal forvente. Den usikkerhed, Trump har skabt, vil gøre, at virksomheder holder igen med nye investeringer.

Lige nu lader det til, at markederne er faldet lidt til ro. Noget af det farligste er, at ingen med sikkerhed ved, hvordan succes for Trump ser ud.

Én ting er dog sikkert. Ingen ved, hvornår Trump igen ændrer mening. Og i morgen kan alt se helt anderledes ud, end det gør i dag. Hvor efterlader det os investorer? Under alle omstændigheder med en dyr lektion i, hvorfor diversificering er så vigtig

Vi må vente og se, hvad de næste 100 dage bringer med sig af overraskelser.

‍