Hvordan diversificerer man?

Hurtigt overblik:

• Spred dine investeringer, så du mindsker risikoen.
• Vælg en strategi, der passer til din risikovillighed og dine mål.
• Sammenlign dit afkast med det, du kunne få fra sikre investeringer som statsobligationer.
• Overvej, om du vil investere selv eller bruge en platform, der gør det nemmere.
  ‍

Hvad betyder diversificering - og hvorfor er det vigtigt? ‍

Når du investerer, er det en god idé ikke at lægge alle æg i én kurv. Diversificering betyder, at du spreder dine penge på tværs af forskellige investeringer for at mindske risikoen. Hvis én investering falder i værdi, kan andre stadig klare sig godt og dermed stabilisere din samlede portefølje.

Et mere fagligt begreb for dette er korrelation – altså hvordan to investeringer bevæger sig i forhold til hinanden. Hvis to investeringer har høj korrelation, betyder det, at de ofte stiger og falder samtidig. Har de lav korrelation, påvirker de ikke hinanden i samme grad.

Et eksempel her kan være, at du kun har investeret i tech-aktier som Apple og Microsoft. Hvis teknologisektoren rammes af et fald, kan det få din samlede portefølje til at tabe værdi, da begge aktier påvirkes af de samme markedsforhold. Hvis du derimod inkluderer en aktie fra en anden sektor, et andet geografisk område eller en anden aktivklasse, vil din portefølje være bedre diversificeret og dermed mindre følsom over for udsving i én bestemt del af markedet.

Jo mere varieret din portefølje er – på tværs af sektorer, aktivklasser og geografiske områder – desto bedre er du rustet til at håndtere markedsudsving. Det kan gøre dine investeringer mere stabile over tid og reducere risikoen for store tab.

‍

Hvordan skal du fordele dine investeringer?

Når du begynder at investere, kan det hurtigt virke uoverskueligt. Skal du købe danske, amerikanske eller engelske aktier? Hvad med obligationer, ETF’er, råvarer, kryptovaluta eller måske ejendomme? Det vigtigste at forstå er, at forskellige investeringer reagerer forskelligt på, hvad der sker i verden. Det betyder, at de ikke alle stiger eller falder på samme tid – og det er en fordel. Når du spreder dine penge på flere typer investeringer, mindsker du risikoen for at tabe det hele på én gang.

• Aktier stiger ofte i værdi, når økonomien går godt, og virksomheder tjener penge. Historisk set har amerikanske aktier givet et gennemsnitligt afkast på omkring 9% om året. Men de kan også svinge meget – i 2013 steg markedet med 32%, mens det i 2008 faldt med 37%.
  ‍
• Obligationer er mere stabile og giver ofte et fast afkast. De klarer sig godt i tider med lav inflation og anses som en mere sikker investering – især statsobligationer fra lande som USA eller Tyskland. De har typisk givet et afkast på 5-6% om året.

• Guld bliver ofte brugt som en sikker investering i urolige tider. Når inflationen er høj, eller folk mister tilliden til valutaer som dollaren eller euroen, stiger guldet ofte i værdi. Guld og aktier bevæger sig sjældent i takt – så når aktier falder, kan guld stige, og omvendt
  .
• ETF’er (Exchange Traded Funds) er en nem og effektiv måde at sprede din risiko på. En ETF fungerer som en "investeringspakke", der indeholder mange forskellige aktier eller obligationer. Du kan for eksempel investere i en ETF, der følger det amerikanske aktiemarked (som S&P 500) eller en global ETF, der dækker aktier fra hele verden. På den måde får du en bred spredning af dine investeringer uden selv at skulle vælge de enkelte aktier. Det gør det lettere at bygge en balanceret portefølje med mindre risiko.

Der er ikke én rigtig måde at fordele dine investeringer på. Det handler om at finde en balance mellem risiko og afkast, der passer til dig. Pointen er at sprede dine penge ud på forskellige typer investeringer – som aktier, obligationer og guld – så du ikke mister det hele, hvis én investering går dårligt.

‍

Tre kendte investeringsstrategier‍

Her er tre strategier, som ofte nævnes, når det handler om investering. De er udviklet af erfarne eksperter og bruges i dag af mange investorer verden over. Fælles for dem er, at de giver dig en klar ramme for, hvordan du kan sprede dine investeringer og finde den rette balance mellem risiko og afkast.

• Harry Brownes “permanente portefølje” er en strategi designet til at give stabile resultater uanset økonomiske forhold. Den går ud på at dele dine penge ligeligt mellem aktier, langsigtede amerikanske statsobligationer, guld og kontanter. Fordelingen reducerer risikoen, fordi de forskellige investeringer reagerer forskelligt på markedsændringer. Historisk set har denne tilgang givet et stabilt afkast på omkring 9% om året. Den er ideel, hvis du ønsker en tryg strategi, hvor du ikke behøver at bekymre dig alt for meget om markedets udsving.
  ‍
• William Bernsteins “fire-segment-strategi” er for dig, der er villig til at tage lidt mere risiko for at opnå et højere afkast. I denne strategi fordeles pengene ligeligt mellem store amerikanske aktier, små amerikanske aktier, udenlandske aktier og obligationer. Det giver mulighed for højere vækst, men kan også føre til større udsving undervejs. Historisk har denne strategi givet et årligt gennemsnitligt afkast på 10,5 %, men den kræver, at du er klar til både markedets op- og nedture.
  ‍‍
• Warren Buffetts enkle strategi er særligt velegnet for langsigtede investorer. Den anbefaler, at du placerer 90% af din portefølje i store amerikanske aktier og de resterende 10% i kortsigtede amerikanske statsobligationer. Det er en strategi, der passer godt til dem, der tør tage lidt mere risiko i bytte for muligheden for et højere afkast over tid.

Det vigtigste er at finde en balance mellem, hvor meget risiko du er villig til at tage, og hvor længe du planlægger at investere. Har du en kort tidshorisont, for eksempel hvis du sparer op til en bolig, kan en mere forsigtig tilgang med fokus på ETF'er, obligationer og kontanter være en løsning.

Har du derimod lang tid til, at du skal bruge pengene, kan det give mening at tage lidt mere risiko for at øge chancen for et højere afkast. Jo længere tidshorisont du har, desto bedre kan du tåle midlertidige udsving i markedet – og dermed lade dine investeringer vokse over tid.

‍

Hvordan måler du, om dine investeringer klarer sig godt?

Når du har sammensat din portefølje, opstår det næste naturlige spørgsmål: Hvordan ved du, om din investering rent faktisk giver de resultater, du ønsker?

Det er heldigvis nemt at holde øje med udviklingen via investeringsplatforme, hvor du løbende kan følge, hvordan din porteføljes værdi udvikler sig. En stigning på 5% kan virke positiv, men det kan også efterlade dig med spørgsmål som: Er det godt nok? Burde mine investeringer have givet mere afkast?

En måde at finde svaret på er at sammenligne dit afkast med den såkaldte risikofrie rente – typisk afkastet fra statsobligationer. Det giver dig en idé om, hvor meget du ville have tjent på en sikker investering uden risiko for tab. Hvis dit afkast ikke slår denne rente, har det måske ikke været risikoen værd.

For at få et endnu bedre overblik kan du også sammenligne dine resultater med et bredt markedsindeks, fx MSCI World Index, der dækker aktier fra de mest udviklede lande. Hvis din portefølje ikke består udelukkende af aktier, skal du dog forvente, at dit afkast måske vokser langsommere i perioder med høj økonomisk vækst – til gengæld vil din portefølje typisk være mere modstandsdygtig under markedets nedture.

At måle succes handler ikke kun om højt afkast, men også om at forstå den risiko, du har taget for at opnå det. Når du sammenligner dine resultater med både den risikofrie rente og relevante markedsindeks, får du et mere realistisk billede af, hvor effektiv din portefølje egentlig er.

‍

Kom godt i gang

Investering behøver ikke være svært. Det vigtigste er at sprede dine penge, så du mindsker risikoen og skaber et stabilt afkast over tid.

Find en strategi, der passer til dine mål og din risikovillighed – uanset om det er en forsigtig tilgang som Harry Brownes, en mere offensiv som William Bernsteins, eller en enkel langsigtet plan som Warren Buffetts. Husk at følge din porteføljes udvikling og sammenligne med relevante benchmarks som den risikofrie rente eller MSCI World Index.

Det vigtigste er at komme i gang. Med en god strategi og tålmodighed kan du opbygge en stærk økonomisk fremtid.