Hvad er en ETF?

Hurtigt overblik

• ETF'er er indekssporingsfonde, med over 5.000 globale muligheder værd $5 billioner, der giver nem adgang til forskellige markeder.
• ETF'er handles som aktier på børser, med fleksibilitet til dagshandel, short selling og optionshandel.
• De inkluderer markeder som aktier, valutaer og sektorer som teknologi og kæledyrspleje. Nogle er specialiserede, som inverse og gearede ETF'er.
• Aktive ETF'er administreres ligesom traditionelle fonde, og "smart beta" ETF'er bruger computerdefinerede regler. En velafbalanceret ETF-portefølje kræver omhyggelig overvejelse af faktorer og diversificering.

Konceptet bag ETF'er

Exchange Traded Funds, som på dansk kaldes Børshandlede Fonde,  er investeringsfonde, der er designet til at spore præstationen af specifikke indeks. Dette gør det muligt at investere bredt i en række markeder - fra indonesiske aktier til guldpriser. I lighed med fenomenet, der omfatter Amazon og Radiohead, har ETF'er oplevet en stærk stigning i popularitet, siden de blev introduceret i 1990'erne. I dag findes der omkring 5.000 ETF'er globalt, som samlet investerer mere end $5 billioner.

Ligheder med aktier

En betydelig drivkraft bag ETF'ernes succes kan tilskrives deres analogi med aktier. Navnet antyder det allerede - ETF'er handles på børser, hvor købere og sælgere forbindes. Dette medfører, at ETF'er kan købes eller sælges når som helst i løbet af handelsdagen. Denne fleksibilitet adskiller sig markant fra mange traditionelle fonde, som generelt kun kan handle på handelsdagens afslutning.

På samme måde som aktier, kan investorer også udføre short-salg på ETF'er (en strategi hvor man satser på prisfald) eller købe optioner (væddemål om, at ETF'ens pris vil være over eller under en bestemt pris på en fremtidig dato). Nogle ETF'er er også populære blandt aktive investorer, der handler dem flere tusinde gange i sekundet, mens andre handles mindre hyppigt.

Diverse typer af ETF'er

Med over 5.000 forskellige ETF'er til rådighed er udvalget imponerende og i konstant vækst. Den stigende popularitet af ETF'er er forståelig ud fra flere aspekter. Ud over at tilbyde adgang til en bred vifte af investeringsmuligheder, opkræver ETF'er generelt lavere gebyrer end traditionelle fonde og har ikke nogen minimumsinvesteringskrav.

Investorer kan erhverve ETF'er, der afspejler næsten ethvert finansielt marked - fra thailandske aktier og den amerikanske dollar til platin futures og tyske statsobligationer. Der er endda ETF'er, der sporer specifikke industrielle sektorer, såsom teknologiaktier eller selskaber inden for kæledyrspleje.

For at give en analogi: Hvis aktier repræsenterer en samling musiknumre, kan ETF'er sammenlignes med Spotify-playlister. I stedet for at vælge et individuelt musiknummer at lytte til, vælger du blot et tema (såsom "tropical house" eller "Mellow Mondays") og får en samling musik, der harmonerer med dette tema.

Passiv vs aktiv forvaltning

De fleste ETF'er er passivt forvaltede og sigter mod at spore en indekspræstation. Dette er en faktor, der medvirker til at holde gebyrerne nede. Ikke desto mindre findes der også mere dynamiske elementer i ETF-universet. Inverse ETF'er er konstrueret til at stige i værdi, når det underliggende indeks falder (og vice versa). Gearede ETF'er forstærker bevægelserne i deres underliggende aktiver - således ville en 3x gearet ETF stige 6%, hvis det underliggende indeks steg med 2%. Der er også gearede inverse ETF'er - men denne mekanisme er formentlig selvforklarende.

I resten af artiklen vil vi udforske mere specialiserede varianter af ETF'er - såkaldte "aktive" ETF'er. Imidlertid opfordrer vi dig indtil da til at indgyde dine dage med "tyske statsobligations"-stemning på Apple Music eller lignende platforme.

Aktive ETF'er og konceptet om "Smart Beta"

Historisk set har ETF'er været synonyme med en passiv investeringsstrategi, hvor indekset reproduceres med minimal afvigelse og lave omkostninger. Ikke desto mindre har en nyere tendens set indførelsen af aktive ETF'er, hvor porteføljeforvaltere træffer beslutninger om køb og salg, på samme måde som det ses i mere traditionelle investeringsfonde.

Argumentet for denne tilgang er, at aktive elementer kan give ETF'en potentialet til at overgå den bredere markedspræstation (selvom mange akademiske studier indikerer, at passiv sporing på længere sigt overgår majoriteten af aktive forvaltere). På trods af en højere pris sammenlignet med passive alternativer, tilbyder aktive ETF'er generelt også lavere omkostninger sammenlignet med traditionelle fonde.

En anden mellemvej mellem passiv og aktiv forvaltning er "smart beta" ETF'er. Disse ETF'er benytter computerbaserede regler til at udvælge investeringer baseret på bestemte kriterier (kendt som "faktorer"), i stedet for at stole på menneskelig vurdering. Faktorer kan inkludere "værdi" (køb af undervurderede aktier), "størrelse" (køb af mindre selskaber) og "volatilitet" (køb af aktier med lavere prisudsving). Disse faktorer har historisk set resulteret i en marginal overpræstation i forhold til det overordnede marked, selvom tidligere præstation naturligvis ikke garanterer fremtidige resultater.

Opbygning af en effektiv ETF-portefølje

ETF'er kan inkorporeres som en integreret del af en bredere investeringsstrategi eller fungere som grundlaget for en komplet portefølje. De tilbyder muligheden for at etablere en afbalanceret portefølje, hvor eventuelle tab i en investering forhåbentlig opvejes af gevinster andre steder.

Startprocessen indebærer udvælgelse fra mere end 5.000 tilgængelige ETF'er. Det er dog vigtigt at bemærke, at jo flere ETF'er der vælges, desto højere kan omkostningerne være ved at justere porteføljen på længere sigt på grund af transaktionsomkostninger.

Antallet af ETF'er, der skal indgå i porteføljen, varierer. Med blot to ETF'er kan du oprette en diversificeret portefølje: en, der følger de globale aktiemarkeder, og en, der sporer et bredt udsnit af obligationer. Denne tilgang har fordelen af simplicitet og muligheden for at spore langsigtede præstationer og rebalancere mellem de to komponenter ved behov.

For en bredere diversificering kan du overveje at inkludere op til en håndfuld ETF'er. Dette kunne inkludere en generel amerikansk aktie-ETF, en for større ikke-amerikanske aktiemarkeder, en aktiefond inden for vækstmarkeder og forskellige obligations-ETF'er med forskellige risikoprofiler. Muligheden er også til stede for at tilføje ETF'er, der følger råvarer som guld eller olie.

Det er essentielt at undgå for stor overlapning mellem ETF'ernes indhold, da dette kan reducere diversificeringseffekten. Transparensen i ETF-markedet er høj, da hver ETF dagligt offentliggør deres porteføljeholdninger, hvilket muliggør nem kontrol og monitorering.

Med denne gennemgang af Exchange Traded Funds og deres differentierede varianter besidder du nu en omfattende viden, der bemyndiger dig til at engagere dig i denne spændende del af finansverdenen.