Hvad er kurtage? Sådan beregnes kurtage på aktier

Når du køber eller sælger en aktie, en ETF eller et andet værdipapir, betaler du et gebyr til din bank eller investeringsplatform, og det gebyr hedder kurtage. Det beregnes typisk som en procentdel af handelsbeløbet, med et minimumsbeløb pr. handel.

Her ser du, hvordan kurtagen beregnes, hvorfor minimumskurtagen betyder meget for små handler, hvilke andre omkostninger en handel har, og hvordan du sammenligner priser.

Hurtigt overblik

Når du investerer i aktier og ETF’er, påtager du dig en risiko. Markedsværdien kan svinge som følge af bl.a. selskabsspecifikke forhold, markedsudvikling, renter, valuta, likviditet og generelle økonomiske forhold. Du kan tabe hele eller dele af det investerede beløb.

Hvad er kurtage?

Kurtage er betalingen til den bank eller platform, der gennemfører handlen for dig. Du betaler den én gang pr. handel. Det sker, når handlen gennemføres, og ikke løbende, så længe du ejer værdipapiret.

Kurtagen kommer oven i købsprisen. Køber du aktier for 10.000 kr., og er kurtagen 15 kr. i dette tænkte eksempel, trækkes der 10.015 kr. fra din konto, og når du senere sælger, trækkes kurtagen fra det beløb, du får udbetalt.

Ordet bruges også om realkreditlån. Den slags kurtage handler denne artikel ikke om.

Hvordan beregnes kurtage?

Der findes ikke én fast model. De fleste banker og platforme bruger en af tre måder eller en blanding af dem.

Grundformlen er kurtage = handelsbeløb × kurtagesats, dog mindst minimumskurtagen. Den præcise kurtage står på din handelsnota.

Procent af handelsbeløbet

Her betaler du en procentsats af det beløb, du handler for. Handler du for 50.000 kr. til 0,10 %, er kurtagen 50 kr. Større handel, større kurtage i kroner.

Minimumskurtage

Mange kombinerer procentsatsen med en minimumskurtage, også kaldet et minimumsgebyr. Du betaler procentsatsen, men aldrig mindre end et bestemt beløb pr. handel. Ved små handler er det derfor ofte minimumskurtagen, der sætter prisen.

Fast gebyr pr. handel

Nogle tager et fast beløb pr. handel, uanset størrelsen. Det er nemt at gennemskue. Men handler du for små beløb, fylder det relativt meget.

Eksempel: Sådan påvirker minimumskurtagen små handler

Her er et forenklet eksempel med tænkte tal, ikke priser fra en bestemt bank eller platform. Forestil dig en kurtage på 0,10 % med en minimumskurtage på 20 kr. pr. handel:

Du betaler igen, når du sælger. Køber du for 1.000 kr. og sælger senere, har du betalt 20 kr. på vej ind og 20 kr. på vej ud, og aktien skal derfor stige ca. 4 %, før de 40 kr. i kurtage er tjent ind. Her ser vi bort fra kursudsving og andre omkostninger.

Investerer du små beløb ad gangen, fx i en fast månedsopsparing, er minimumskurtagen derfor ofte vigtigere end procentsatsen. Vil du vide mere om at starte småt, kan du læse vores guide om minimumsbeløbet for investering.

Hvad koster det at købe aktier ud over kurtagen?

Kurtagen er kun én del af prisen. Flere omkostninger kan komme oveni.

Valutaveksling og valutatillæg

Køber du en aktie i fx dollar eller euro, skal dine kroner veksles. Banken eller platformen tager typisk et valutatillæg, ofte som en procentsats af beløbet.

Valutatillægget betales både ved køb og ved salg, hvis du veksler tilbage, så en handel med 0 kr. i kurtage kan stadig koste noget, når der skal veksles valuta.

Spread

Spread er forskellen mellem den kurs, du kan købe til, og den kurs, du kan sælge til. Du kan derfor ikke sælge et værdipapir til helt samme kurs, som du lige har købt det til.

Et forenklet eksempel med tænkte tal: Kan du købe til 101 kr. og sælge til 100 kr., er spreadet 1 kr. Køber og sælger du med det samme, koster det dig knap 1 %.

Spread står ikke på din handelsnota. Det er en indirekte omkostning. Spreadet er ofte mindre i store, meget handlede aktier og større i små eller sjældent handlede papirer.

Depotgebyr

Nogle tager et gebyr for at opbevare dine værdipapirer, enten et fast beløb eller en procentdel af depotets værdi, og det gebyr betaler du løbende, uanset om du handler eller ej.

Løbende omkostninger i investeringsforeninger og ETF’er

Investeringsforeninger og ETF’er har deres egne løbende omkostninger, som trækkes direkte i fonden. Du ser dem ikke som et gebyr. De går fra i dit afkast.

Siden 1. januar 2023 skal investeringsforeninger og andre fonde, der udbydes til private investorer, have et dokument med central information (KID) efter EU’s PRIIP-regler. Her kan du blandt andet se fondens omkostninger. Mange kender stadig omkostningstallet som ÅOP, årlige omkostninger i procent.

OBS: For investeringsforeninger og ETF’er findes der et dokument med central information (KID), som du bør læse, før du investerer.

Hvad betyder kurtagefri (fri kurtage)?

Kurtagefri eller fri kurtage betyder, at du ikke betaler kurtage for selve handlen. Gratis er handlen dog ikke nødvendigvis.

Der kan stadig være valutatillæg, spread og løbende omkostninger i fonden, og kurtagefri handel gælder ofte kun bestemte markeder eller udvalgte værdipapirer, så tjek prislisten for det papir, du vil handle.

Sådan sammenligner du kurtage og gebyrer

Hvilken platform der koster mindst, afhænger af, hvordan du selv investerer. Disse spørgsmål kan hjælpe dig:

De store danske banker og platforme bruger typisk samme model: en procentsats med en minimumskurtage pr. handel. Satserne ændrer sig jævnligt og afhænger af marked og kundetype. Tjek derfor udbyderens egen prisliste.

Du kan også læse vores sammenligning af kurtage hos Endavu, Nordnet, Saxo og Danske Bank.

Kurtage hos Endavu

Hos Endavu er der:

Et eksempel fra vores prisside: Køber du danske aktier for 100.000 kr., er kurtagen 0,01 %, altså 10 kr., men køber du i stedet for 10.000 kr., ville 0,01 % kun være 1 kr., og så gælder minimumskurtagen. Du betaler 8 kr.

Kurtagen på andre markeder kan du se på vores prisside, hvor du også finder listen over kurtagefri ETF’er. Er du ny, kan du læse vores 10 tips til handel med aktier for begyndere.

Se vores priser eller download appen og kom i gang.

Ofte stillede spørgsmål

Er kurtage pr. aktie?

Nej, som regel ikke. Kurtagen beregnes pr. handel ud fra det samlede beløb, ikke pr. aktie. Køber du 10 aktier i samme ordre, betaler du som regel kun én kurtage.

Betaler man kurtage ved salg af aktier?

Ja, som regel. Du betaler kurtage både når du køber, og når du sælger. Ved udenlandske aktier betaler du typisk også valutatillæg begge veje.

Er kurtage og valutaveksling det samme?

Nej. Kurtage er gebyret for selve handlen. Valutaveksling er prisen for at veksle kroner til en anden valuta. Handler du udenlandske aktier, kan du betale begge dele.

Er kurtage fradragsberettiget?

Ikke som et selvstændigt fradrag. Når gevinst eller tab på aktier opgøres, kan kurtage efter Skattestyrelsens juridiske vejledning lægges til anskaffelsessummen, altså købsprisen, og trækkes fra afståelsessummen, altså salgssummen. Er du i tvivl om din egen situation, så se reglerne hos Skattestyrelsen.

Betaler man kurtage på månedsopsparing?

Det afhænger af banken eller platformen og af, hvad du investerer i. Hos Endavu er der 0 kr. i kurtage på amerikanske aktier, investeringsforeninger og udvalgte ETF’er. Ifølge vores prisside gælder det også månedsopsparing i alle investeringsforeninger. Læs mere i vores guide til månedsopsparing.

Betaler man kurtage på en aktiesparekonto?

Som regel ja. Du handler på samme måde som på et almindeligt depot. Det er kontotypen, der afgør skatten, ikke kurtagen. Hvad du betaler, afhænger af udbyderens prisliste. Læs mere om aktiesparekontoen.

Kilder

Dette indhold er alene til information og udgør ikke investeringsrådgivning eller en anbefaling om at købe eller sælge værdipapirer. Investering indebærer risiko for tab, og historiske afkast er ikke en garanti for fremtidige afkast.

Skatteregler kan ændre sig, og din skattemæssige situation kan afhænge af individuelle forhold. Se altid de gældende regler hos Skattestyrelsen.