Hvad er markedsudsving?

Hurtigt overblik:

• Markedsudsving er en naturlig del af aktiemarkedet. De kan opstå af flere grunde – som økonomiske nedture, bobler der brister, eller aktier, der er blevet for dyre.
• Det er svært at forudsige, hvor længe et udsving varer, og det er næsten umuligt at ramme det "perfekte" tidspunkt at købe eller sælge på.
• I stedet er det oftest bedst at fokusere på en langsigtet strategi med en god spredning af investeringer. På den måde er du bedre beskyttet mod store tab og klar til at drage fordel af markedsopsving, når de kommer.

Selvom markedsudsving kan føles skræmmende, hjælper det at forstå, hvorfor de sker, og hvordan du bedst navigerer igennem dem. Det giver dig en større chance for succes på lang sigt.

‍

Hvad er et markedsudsving?

Et markedsudsving - eller mere fagligt betegnet, markedskorrektion - er, når aktiemarkedet falder med 10% eller mere fra dets seneste top. Det lyder måske voldsomt, men det er en naturlig del af at investere.

Det kan ses som en “pause” for markedet. En tid, hvor priserne justerer sig, især efter perioder med hurtig vækst. De sker ofte uden varsel, men historisk set plejer markedet altid genoprettet sig igen. Der kan være mange grunde til markedsudsving, men ofte skyldes det:

• Økonomiske problemer, som høj inflation eller stigende renter
• Uro i verden, som krig eller politiske kriser
• At markedet simpelthen er vokset for hurtigt og har brug for en justering

Ingen kan forudsige præcist, hvornår markedet vil falde, eller hvor længe et udsving vil vare. Nogle perioder er overstået på få uger, mens andre kan vare i måneder eller endda år.

‍

Markedsudsving er ikke det samme som et "krak"

Et markedsudsving er midlertidigt og betyder et fald på 10% eller mere. Et krak – også kaldet et bjørnemarked – sker, når markedet falder med 20% eller mere og varer længere tid. Det er vigtigt at vide, at de fleste markedsudsving ikke udvikler sig til et krak. Ofte er det bare en naturlig justering, før markedet fortsætter med at vokse.

‍

Hvorfor hedder det bjørne- og tyremarkeder?

Begreberne stammer fra, hvordan dyrene angriber: En bjørn slår nedad, hvilket symboliserer faldende markeder, mens en tyr stanger opad, hvilket symboliserer stigende markeder.
Det er en simpel måde at beskrive, hvordan markedet bevæger sig – enten opad (tyr) eller nedad (bjørn).

‍

Hvordan udvikler markedsudsving sig?

Markedsudsving kan skyldes mange forskellige ting. Ofte kan de opdeles i tre hovedgrunde.

1) Når en aktieboble brister

En aktieboble opstår, når priserne på aktier stiger hurtigere, end de burde – ofte fordi investorer bliver for optimistiske og begynder at købe i stor stil. På et tidspunkt når priserne et niveau, hvor de ikke længere kan bakkes op af virkeligheden, og så brister boblen. Når det sker, falder markedet ofte hurtigt og voldsomt, og det kan tage mange år, før det vender tilbage til samme niveau.

I de sidste 25 år har der været to store bobler med store konsekvenser:

• ‍Dot-com-boblen (1990’erne - 2000)‍
  I slutningen af 1990’erne begyndte mange nye teknologivirksomheder at blive børsnoteret, bare fordi de havde et ".com" i navnet. Investorerne var overbeviste om, at internettet ville forandre alt – hvilket det gjorde, men ikke i det tempo, folk forventede. Mange af disse virksomheder havde ingen overskud, men deres aktier steg alligevel hurtigt i værdi. Da markedet til sidst indså, at priserne var alt for høje i forhold til virksomhedernes reelle indtjening, bristede boblen.
  Faldet var voldsomt. Det tog næsten otte år for markedet at komme tilbage på samme niveau som før boblen bristede. Teknologisektoren var særligt hårdt ramt. For eksempel tog det Microsoft hele 18 år at komme tilbage til sin tidligere top fra 1999 – først i 2017 var virksomheden tilbage på samme niveau

• ‍Finanskrisen (2008)
  ‍En anden stor boble opstod i boligmarkedet. Banker begyndte at give lån til mennesker, der ikke havde råd til dem, hvilket i starten skabte et boom i boligpriserne. Da lånene begyndte at gå i betalingsmisligholdelse, bristede boblen. Bankerne stod tilbage med enorme tab, og regeringer verden over måtte træde til for at undgå en total kollaps af det finansielle system.
  Det globale aktiemarked faldt kraftigt. S&P 500 (et af de største amerikanske aktieindeks) kom sig først i 2013 – fem år efter boblen bristede. Mange banker, som Goldman Sachs og Citigroup, brugte endnu længere tid på at komme sig og mærker stadig i dag følgerne af krisen.

‍

2) Når en økonomisk cyklus slutter

Økonomier bevæger sig i cyklusser – perioder med vækst efterfulgt af perioder med nedgang. Det betyder, at markederne naturligt går op og ned i takt med økonomien. Når økonomien vokser, falder arbejdsløsheden, og flere mennesker får job. Det får virksomhederne til at hæve lønningerne for at tiltrække arbejdskraft, hvilket øger forbruget. Når folk har flere penge at bruge, stiger efterspørgslen på varer og tjenester, hvilket presser priserne op – det skaber inflation. For at dæmpe inflationen hæver centralbankerne (som f.eks. Den Europæiske Centralbank eller den amerikanske Fed) renten. Når renten stiger, bliver det dyrere for både virksomheder og forbrugere at låne penge. Det bremser væksten, fordi virksomheder investerer mindre, og forbrugerne sparer mere. Når væksten bremser for meget, kan det føre til en periode med økonomisk nedgang, hvor virksomheder fyrer medarbejdere, og forbruget falder. For at vende udviklingen sænker centralbankerne renterne igen for at gøre det billigere at låne, hvilket skal sætte gang i økonomien.

I teorien tager sådan en cyklus 5-7 år, men i virkeligheden varierer det meget. Nogle gange kan en økonomisk opgang vare i mange år, før en nedgang begynder.mEt eksempel på dette er faldet i 2018, hvor investorer frygtede, at den amerikanske centralbank hævede renterne for hurtigt. Dette skabte uro, og markedet faldt. Men allerede i 2019 lempede centralbanken sin politik, og markedet steg hurtigt igen.

Markederne reagerer ofte før økonomien ændrer sig. Investorer forsøger nemlig at forudse, hvad der vil ske i fremtiden – nogle gange rammer de rigtigt, andre gange ikke. Under finanskrisen i 2008 begyndte den kendte investor Warren Buffett at købe aktier, mens markedet stadig faldt. Hans filosofi var simpel: "Hvis du venter på, at solsortene synger, er foråret allerede forbi." Med andre ord: Du skal ikke vente på det "perfekte" tidspunkt – det gælder både, når markedet er på vej ned, og når det er på vej op.

‍

3) Når aktier bliver for dyre (overvurdering)

Aktier stiger og falder ikke altid kun på grund af økonomiske forhold – nogle gange bliver aktier overvurderede, fordi investorer simpelthen bliver for optimistiske.

På kort sigt handler markedet meget om følelser. Hvis en aktie bliver populær, kan prisen stige hurtigere, end det er fornuftigt. Men på langt sigt handler det om virksomhedens reelle værdi og potentiale. Når aktier bliver for dyre i forhold til, hvad virksomheden faktisk er værd, sker der ofte en såkaldt overvurderingskorrektion. Det betyder, at markedet retter sig selv ved at sænke prisen på aktien til et mere realistisk niveau.

Et godt eksempel på dette er Zoom Video Communications under COVID-19-pandemien. Da mange begyndte at arbejde hjemmefra, steg Zooms aktiekurs kraftigt, fordi efterspørgslen efter virtuelle møder eksploderede. Mange investorer troede, at denne enorme vækst ville fortsætte for evigt, og aktien nåede rekordhøje niveauer. Men da samfundene begyndte at åbne op igen, og konkurrenterne kom stærkere tilbage, faldt væksten – og aktien styrtdykkede. Sådanne korrektioner rammer ofte sektorer eller trends, hvor investorerne har været for optimistiske. Vækstaktier, hvor der er store forventninger til fremtidig vækst, er særligt udsatte.

‍

Hvordan håndterer man markedsudsving?

Du bør ikke forsøge at forudsige, hvornår markedet vil falde eller stige – det er næsten umuligt, selv for eksperter. I stedet bør du fokusere på:

1. Tænk langsigtet. Markedet bevæger sig op og ned på kort sigt, men har historisk set steget over tid.
2. Spred dine investeringer. Undgå at lægge alle dine penge i én aktie eller sektor – det reducerer risikoen.
3. Hold fast i din strategi. Det kan være fristende at sælge under et fald, men ofte er det bedst at blive investeret og lade markedet rette sig igen.

‍

‍