Markedskorrektioner: Hvad de betyder for investorer og hvordan du navigerer dem

Hurtigt overblik:

• Markedskorrektioner er en naturlig del af aktiemarkedet og kan skyldes faktorer som økonomiske cyklusser, spekulative bobler eller overvurderede aktier.
• Tiden, det tager for markedet at komme sig efter en korrektion, varierer meget, hvilket gør det næsten umuligt at time markedet korrekt.
• For investorer er det ofte mere fordelagtigt at fokusere på en langsigtet strategi med en diversificeret portefølje frem for at forsøge at forudsige markedsbevægelser.

At investere under markedskorrektioner kan være lidt foruroligende, så det er en god idé at få en bedre forståelse af, hvad de indebærer, hvad der udløser dem, og de forskellige former og størrelser, de kan antage.

Hvad er en aktiemarkedskorrektion?

En aktiemarkedskorrektion opstår, når et indeks som S&P 500 falder med 10 % eller mere fra sin seneste top. Under disse perioder oplever mange individuelle aktier ofte endnu større fald, hvilket kan gøre det til en smertefuld oplevelse for investorer, især hvis de har store beholdninger i de berørte virksomheder.

Markedskorrektioner kan forekomme hurtigt og uventet. Et godt eksempel er den pandemidrevne nedtur, hvor aktiemarkedet faldt drastisk, før det hurtigt vendte tilbage til nye højder. Disse hurtige skift kan skabe panik blandt investorer, men historisk set har markederne altid genoprettet sig over tid.

Hvorfor sker markedskorrektioner?

Investorer er ofte nysgerrige efter årsagerne bag store markedsfald og spekulerer på, om et aktiemarkedskrak lurer rundt om hjør+net. Sandheden er, at der ikke findes faste regler for, hvornår eller hvorfor en korrektion sker. Hver enkelt korrektion har sine egne unikke udløsende faktorer – det kan være økonomiske tilbageslag, rentestigninger, geopolitiske begivenheder eller blot en generel markedsjustering efter en periode med kraftig vækst.

Det eneste fællestræk ved alle korrektioner er, at de sjældent ligner hinanden. Nogle varer kun få uger, mens andre kan tage flere måneder eller år om at stabilisere sig.

Korrektionsmarkeder vs. bjørnemarkeder

En korrektion er ikke det samme som et bjørnemarked. Mens en korrektion defineres som et fald på 10 % eller mere, opstår et bjørnemarked, når aktiemarkedet falder med mere end 20 % og ofte varer længere tid.

For eksempel oplevede vi mellem den globale finanskrise i 2008 og COVID-19-pandemien fire markedskorrektioner på over 10 %, men ingen af dem udviklede sig til et bjørnemarked. Det viser, at ikke alle korrektioner nødvendigvis fører til større kriser – mange er blot midlertidige tilbagefald i en ellers opadgående trend.

Hvorfor kaldes det bjørne- og tyremarkeder? (Også kendt som bear og bull market)

Udtrykkene "bjørnemarked" og "tyremarked" stammer fra en gammel symbolik:

• En bjørn angriber ved at slå nedad med sine poter – derfor repræsenterer bjørnemarkedet faldende aktiekurser.
• En tyr angriber ved at løfte sine horn opad – derfor symboliserer et tyremarked stigende aktiekurser.

Uanset om markedet er i en bjørne- eller tyrfase, er det vigtigt at holde hovedet koldt og ikke træffe investeringsbeslutninger baseret på frygt eller kortsigtede udsving. Historien viser, at markederne altid har haft en tendens til at komme stærkere tilbage efter korrektioner og kriser.

Hvordan udfolder korrektioner sig?

Selvom korrektioner, bjørnemarkeder og nedbrud har forskellige karakteristika, kan deres underliggende årsager opdeles i tre hovedtyper.

1) Når en aktieboble brister

Disse fald plejer at være de mest betydningsfulde og have store konsekvenser. Der har været to sådanne begivenheder i de sidste 25 år, begge med langvarige virkninger.

Årsagerne til bobler er forskellige og komplekse, nogle gange udfordrende at identificere, fordi de begynder længe før de faktiske problemer opstår. For eksempel stammede den globale finanskrise fra, at banker gav lån til mennesker, der ikke havde råd til dem.

Denne praksis fortsatte i mange år, før den voksede til den komplekse finansverden, vi i dag forbinder med Wall Street.

Oprindelsen af teknologiboblen kan spores tilbage til de tidlige dage af internettet i 1980'erne og 1990'erne. På det tidspunkt blev virksomheder børsnoteret uden indtjening, men med ".com" i slutningen af deres navne.

Uanset deres forskellige oprindelser er en fælles træk, at de aktier, der oplever de største stigninger under boblernes overskud, ofte lider de største tab og kræver mest tid at komme sig over.

Da dot-com-boblen bristede i slutningen af 1990'erne, tog det næsten otte år for markedet at genindtage sine tidligere højder. Teknologisektoren gennemgik dog en mere alvorlig og langvarig nedgang.

For eksempel nåede Microsoft, nu en af verdens største virksomheder, ikke tilbage til sin top fra 1999 før i 2017.

Noget lignende skete med bankaktier under og efter finanskrisen. Da boligboblen bristede i 2008, måtte regeringer verden over gribe ind for at forhindre massekonkurser i banksektoren.

Mens S&P 500 var vendt tilbage til sine højder i 2013, var Wall Street-giganten Goldman Sachs stadig i gang med at komme sig ti år senere.

Andre store finansielle institutioner, som Citigroup, føler muligvis stadig konsekvenserne af krisen.

Et fælles træk ved disse bobler – og deres efterfølgende kollaps – er, at de først virker indlysende, når man ser tilbage. De fleste investorer ved godt, at vilde markeder sjældent ender godt, lidt ligesom et spil musikstole, hvor alle håber at få en plads, når musikken stopper.

Bobler kan også vare længere, end man måske forventer. Kendte investorer, der forudså boligboblen, begyndte at satse imod den fem år før de fleste andre fornemmede problemerne.

Som John Maynard Keynes sagde det: "Markeder kan forblive irrationelle længere, end du kan forblive solvent."

Men når boblen endelig brister, kan det gå galt – og hurtigt.

‍2) Afslutningen på en forretningscyklus

I økonomisk teori følger forretningscyklusser et mønster. Økonomier og virksomheder oplever perioder med vækst, hvor arbejdsløsheden falder.

For at tiltrække arbejdskraft begynder virksomheder at hæve lønningerne, hvilket øger efterspørgslen og fører til højere priser og inflation.

For at modvirke dette strammer centralbanker og regeringer deres politik og hæver renterne for at dæmpe økonomien. Som følge heraf aftager væksten, og på et tidspunkt bliver det dyrere for virksomheder at låne og investere, mens forbrugerne begynder at spare mere.

Denne situation fører til en sløv økonomi, der til sidst bliver til et fald. Beslutningstagere vender derefter deres rentestigninger om og skifter til at sænke renten.

Når renterne falder tilstrækkeligt lavt, begynder virksomheder at låne og investere igen, og forbrugerne foretrækker at bruge i stedet for at spare, hvilket fuldender cyklen.

Denne hele cyklus plejede at tage fem til syv år i teorien. Dog ville det kræve, at man dykkede dybt ned i historiske optegnelser for at finde sådanne eksempler. I virkeligheden følger det ikke længere dette mønster.

For markeder er det usikkert, om det nogensinde gjorde det. Aktier plejer at gennemgå lange perioder med stigninger, afbrudt af skarpe, nogle gange meget skarpe, fald.

Det sagt, faldet i slutningen af 2018 lignede en korrektion i forretningscyklusen. Investorer blev bekymrede for, at den amerikanske centralbank hævede renten for hurtigt, hvilket resulterede i en korrektion.

Men tingene normaliserede sig igen i 2019, da beslutningstagerne lempede deres stramme politik. S&P 500 steg markant det år.

Det er vigtigt at bemærke, at markeder er fremadskuende, når det kommer til denne type korrektion. De venter ikke på, at økonomierne vender sig, før de reagerer. De korrigere ofte i forventning om ændringer, nogle gange nøjagtigt, men andre gange for tidligt.

Under kreditkrisen akkumulerede Warren Buffett amerikanske aktier. På det tidspunkt bemærkede han: "Hvis du venter på solsorterne, vil foråret være forbi," hvilket henviser til meningsløsheden i at time markedets bund. Denne holdning gælder også for markeds-toppe.

3) Overvurderingskorrektion

"In the short run, the market is a voting machine but in the long run, it is a weighing machine." - Benjamin Graham

Overvurderingskorrektioner sker ofte i forklædning. "Aktier blev solgt, fordi de blev lidt for dyre" er ikke en fængende overskrift. Derfor forsøger kommentatorer og investorer at skabe narrativer omkring hver markedsnedgang.

Ofte bliver dagens fortælling glemt i morgen, og en efterfølgende analyse viser, at aktierne simpelthen var overvurderede. Som Benjamin Graham bemærkede, påvirkes aktiepriser på kort sigt af popularitet, hvilket kan føre til en afkobling mellem værdiansættelse og en virksomheds langsigtede udsigter.

Det betyder, at aktiepriserne på lang sigt afspejler en virksomheds reelle potentiale. Men på kort sigt kan investorer blive for optimistiske, hvilket kan føre til, at aktiekurserne stiger over det, de fundamentalt er værd, og dermed bliver overvurderede.

Korrektioner på grund af overvurdering rammer ofte en bestemt sektor, trend eller investeringsstil, der har været mest påvirket af overdreven optimisme. Vækstaktier er særligt udsatte for denne type korrektion, når investorer forventer, at en virksomheds ekstraordinære fremgang vil fortsætte ubegrænset.

Et godt eksempel er Zoom Video Communications. Under pandemien blev virksomheden synonym med fjernarbejde og virtuel kommunikation. Den eksplosive vækst i brugere og omsætning fik investorer til at sende aktiekursen til rekordhøje niveauer i forventning om, at efterspørgslen ville forblive permanent høj. Men da samfundene genåbnede, og konkurrenterne intensiverede deres indsats, aftog væksten, og en klassisk værdiansættelseskorrektion fulgte.

Hvor lang tager det at komme sig efter en markedskorrektion?

Som tidligere nævnt er hver markedskorrektion forskellig. Tabellen nedenfor opsummerer alle nedskrivninger på 10% eller mere siden finanskrisen. Bemærk, at korrektionen i 2022 ikke er inkluderet, da dens status forbliver usikker på skrivetidspunktet.

S&P 500 Korrektioner

Hastigheden af markedsopsving har været et bemærkelsesværdigt kendetegn ved korrektioner siden finanskrisen. De ekstreme ubalancer, der førte til kollapset i 2008, var massive, og med den efterfølgende uro på finansmarkederne var det naturligt, at genopretningen tog tid.

Det ville være en fejl at antage, at alle fremtidige korrektioner bliver korte. Da dot-com-boblen bristede, tog det fire år, før markedet kom sig – kun for at blive ramt af kreditkrisen kort tid efter.

Ser man på det i et bredere perspektiv, tog det næsten et årti, før S&P 500 var stabilt over sit niveau fra 1999, hvilket viser, at opsving kan tage meget længere tid.

Forbered din portefølje til en markedskorrektion

At forsøge at time markedet er sjældent en god strategi. Nogle investorer vælger at holde kontanter klar til at udnytte muligheder under markedsfald, men det har en omkostning – penge, der står stille, går glip af potentiel vækst og udbytte.

Desuden er høj inflation en udfordring, da den gradvist udhuler kontanters købekraft. Samtidig kan for mange kontanter i porteføljen trække afkastet ned, når markederne stiger, mens man venter på det "perfekte" øjeblik at investere.

Den bedste tilgang er at tænke langsigtet, opbygge en veldiversificeret portefølje og holde fast i sin strategi. Det kan være en fordel at gennemgå porteføljen for at sikre, at man ikke er for tungt eksponeret mod en bestemt sektor, trend eller investeringsstil.

Det handler om forberedelse, ikke reaktion. At forsøge at forudsige præcis, hvornår markedet topper eller bunder, er ekstremt svært – selv for professionelle investorer. Det bedste forsvar mod korrektioner er at fokusere på risiko, være tålmodig og investere i solide virksomheder med langsigtet potentiale.

‍